Jeg gætter på, at du kom fra nyhedsbrevet og jeg har vist lovet at holde det kort😁
Lad os kaste os ud i det. Jeg bliver ikke mere modig af at vente.
Sådan her så et stykke af kapitel 8 i Mord i delegationen ud før redigering:
Uden at tænke over det lagde hun hånden beskyttende over det gamle sår i låret, da han spurgte, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle fjerne hånden igen uden at gøre endnu mere opmærksom på den. Men Boysen sad igen og stirrede ud ad vinduet, og virkede ikke til at bemærke det.
“Min datter var sygeplejerske ved Verdun.” Han holdt blikket stift rettet mod en række sønderskudte træer, de passerede i høj fart. “På tysk side,” tilføjede han hurtigt. “Jeg ved, at De var på den anden side og nok er uenig, men på den her afstand kan man jo ikke se på skyttegravene, om de var franske eller tyske. Det ser nøjagtig lige slemt ud.”
De så ud på ingenmandslandet, omkranset af sammenstyrtede skyttegrave på begge sider.
“Jeg er nu ikke uenig,” sagde Vera. “Ligesom Deres datter har jeg ikke behandlet nogen af dem, der har startet krigen. Kun dens ofre.”
Jeg var egentlig ret godt tilfreds med den tekst. Den kommunikerede nogenlunde, hvad jeg ville have, men jeg kastede mig nu alligevel ud i redigeringen, med “Stein on Writing” i baghovedet.
Og så kom den til at se sådan her ud i bogen:
Uden at tænke over det lagde hun hånden beskyttende over det gamle sår i låret, og nu vidste hun ikke, hvordan hun skulle fjerne hånden igen uden at gøre endnu mere opmærksom på den. Men Boysen virkede ikke til at bemærke det.
“Min datter var sygeplejerske ved Verdun.” Han holdt blikket stift rettet mod en række sønderskudte træer, de passerede i høj fart. “På tysk side,” tilføjede han. “Jeg ved, at De var på den anden side og nok er uenig, men på den her afstand kan man ikke se på skyttegravene, om de var franske eller tyske. Det ser lige forfærdeligt ud.”
De så ud på ingenmandslandet, omkranset af sammenstyrtede skyttegrave på begge sider.
“Jeg er nu ikke uenig,” sagde Vera. “Ligesom Deres datter har jeg ikke behandlet nogen af dem, der startede krigen. Kun dens ofre.”
Så hvad er ændret?
Hvis du nu ikke synes, det er lige til at se, så gør jeg det lige lidt tydeligere her:
Uden at tænke over det lagde hun hånden beskyttende over det gamle sår i låret,
da han spurgte,og nuhunvidste hun ikke, hvordan hun skulle fjerne hånden igen uden at gøre endnu mere opmærksom på den. Men Boysensad igen og stirrede ud ad vinduet, ogvirkede ikke til at bemærke det.
“Min datter var sygeplejerske ved Verdun.” Han holdt blikket stift rettet mod en række sønderskudte træer, de passerede i høj fart. “På tysk side,” tilføjede hanhurtigt. “Jeg ved, at De var på den anden side og nok er uenig, men på den her afstand kan manjoikke se på skyttegravene, om de var franske eller tyske. Det sernøjagtig lige slemtlige forfærdeligt ud.”
De så ud på ingenmandslandet, omkranset af sammenstyrtede skyttegrave på begge sider.
“Jeg er nu ikke uenig,” sagde Vera. “Ligesom Deres datter har jeg ikke behandlet nogen af dem, derharstartedetkrigen. Kun dens ofre.”
Det var et lille bitte indblik i min redigeringsproces. Jeg har naturligvis både tekststykker der er mindre redigerede og (meget, meget) mere redigerede. Nogle af dem praktisk talt ulæselige.
Måske kommer de op en dag, hvis du læser nyhedsbrevet længe nok.
Jeg skal jo lige tage lidt tilløb😁
Jeg håber, det gav noget til din egen redigeringsproces og glæder mig til at skrives ved.
Er du landet her ved et tilfælde, men har fået lyst til at læse nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her:
Et nyhedsbrev fuld af viden